DK | EN
Ikscheltaschel: II | Album | AGabel
II

IIIkscheltaschel

År 2004 Land Danmark Genre Hip-Hop
Anmeldelse
af Aleksander Adrian Gabel,03. 11. 18Andet udspil fra danske Ikscheltaschel byder på mere vrøvl over funky og jazzede beats, men desværre er resultatet ikke blot varieret men også temmelig ujævnt. Dels har vi mere umiddelbare numre som "Ulku Flakki" og den fængende "Putuni", dels har vi eksperimentelle numre som den langsomme, kaotiske jazz i "Bouwsh", det spændende stykke orkestrerede house i "Zwook" og den dramatiske instrumentering i "Yrhlen Pashatu", og afslutningsvis har vi adskillige uvedkommende skæringer som den glitchy "Lo Che Che", "Fremo" og "Niktchel Kyrr". Sidstnævnte er såmænd rimelig godt funderet, men med manglen af et godt hook og en spilletid på næsten seks minutter mister man hurtigt interessen igen. II er kort sagt en mærkelig størrelse, og med en total spilletid på knap en time er det en stor mundfuld at komme igennem. En større trimning af pladen ville ganske sikkert have gjort gavn, men det tager naturligvis ikke noget fra pladens inspirerende og overvældende natur. Det gør den dog væsentlig sværere at høre igennem fra start til slut.
(c)2014-2019 A.Gabel. Fremtidssikret.
Har du anbefalinger, fundet fejl på siden (tekniske eller faktuelle) eller andet, så kontakt mig på kontakt@agabel.dk.