DK | EN
Klart Dér!: Elektriske Fyrfadslys | Album | AGabel

Elektriske Fyrfadslys Klart Dér!

År 2000 Land Danmark Genre Hip-Hop
Anmeldelse
af AAG, 20. 03. 18 Den eneste langspiller af gruppen der ikke hedder Hvid Sjokolade men alligevel har producer-rapper Nage bag knapperne. Som del af konstellationen Klart Dér! må han kæmpe om mikrofontiden med Kenneth Kold og Tyde T. Klart Dér! er en af de sidste danske 90'er rapgrupper til at albumdebutere (Faktaposen nåede det f.eks. aldrig), og i år 2000 var det måske også lige i sidste øjeblik, da de færreste fra denne generation formåede at holde gang i ilden ind i nullerne. Drengene har da også svært ved at skille sig af med 90'er flowet, mens det lyrisk også lægger sig op af velkendte emner såsom medlemmernes talenter, piger, og bare det at have det sjovt. Ikke at det nødvendigvis er en dårlig ting, da det alt sammen helt klart har sin charme. Det er altså ikke fordi gruppen gør noget usædvanligt anderledes. De hygger sig egentlig bare, men det smitter heldigvis af på på musikken, der er både hyggelig og festlig. Dette gælder i særdeleshed de velproducerede "Born 2 Rock", "Aktier, Biler, Realestate", "Lygtepæl" og "Rim Til Dit Flæsk", og i lidt mindre grad posse-cuttet med Hvid Sjokolade. Omvendt beder "Dér Wear" og "Nålens Juvel" nærmest om at blive sprunget over, mens DJ-skæringen "Dér Force One" slet og ret bare ikke fungerer. Man kan ikke vinde hver gang. Klart Dér! efterlader ikke samme store indtryk som nogle af kollegaerne og er ej heller ligeså morsomme, men de er til gengæld vældig dejligt selskab. Elektriske Fyrfadslys er således et meget traditionelt men også meget underholdende bekendtskab.
Udvalgte sange
  • 1
    Born 2 Rock
  • 2
    Aktier, Biler, Realestate
  • 3
    Rim Til Dit Flæsk
  • 4
    Lygtepæl
Relatede artikler
Relaterede album
(c)2014-2019 A.Gabel. Fremtidssikret.
Har du anbefalinger, fundet fejl på siden (tekniske eller faktuelle) eller andet, så kontakt mig på kontakt@agabel.dk.