DK | EN
Various Artists: DM I Dansk Rap '98 | Album | AGabel
DM I Dansk Rap

DM I Dansk Rap '98Various Artists

Type Kompilation År 1998 Genre Hip-Hop
Anmeldelse
af Aleksander Adrian Gabel,09. 11. 18DM i Dansk Rap anno '98 blev skudt igang med et fint nummer fra den travle og helt igennem 90'er bornholmer Mini Kås, hvorefter P.I.S. Patrick leverer et karakteristisk elektronummer komplet med smølftestemme. Det er en ganske underholdende start, men så dukker altid ligegyldige 4Fod op med et undervældende beat. Strøm får os tilbage på sporet igen med en tidlig og til sammenligning temmelig anonym udgave af den konkurrencevindende "Følg Strømmen". Organiseret Riminalitet følger op med den nogenlunde "Ingenting", der hverken gør fra eller til. Efter et røvsygt interlude ryster U-Manden monotonien med endnu en halvforglemmelig skæring. Men så sker der pludselig noget. Willie Rap bringer os den underholdende "Hvem Er Jeg?" med et fængende omkvæd og en lækker Pete Rock-ish produktion. Det er ikke fordi, at Willie er den vildeste rimsmed, men han må alligevel have været tæt på at tage sejren. Dernæst kigger NSB forbi med et hyggeligt træfløjtebesmykket beat - i skarp kontrast til den efterfølgende aggressive "Tilbage Efter Titlen" af MC Meller, fra da han endnu ikke var håbløst forældet. Pladen sluttes af med to bonusnumre. "Ishi Ishi Ishi Ishi (Ishi)" er selvfølgelig ikke dum, men der er ingen grund til ikke bare at høre studieversionen, mens "Sagen er Bøf" bare er forfærdeligt kaotisk produceret - jeg elsker dog hvordan sangen cutter lige efter Jøden når at få sagt "Århus er eddermame en stor by".
Udvalgte sange
  • År
    Titel
    Favorit
    • 1
      DM I Dansk Rap
      Hvem Er Jeg?
    • 2
      DM I Dansk Rap
      Krudt I Kæften II: Sagens Kerne
(c)2014-2019 A.Gabel. Fremtidssikret.
Har du anbefalinger, fundet fejl på siden (tekniske eller faktuelle) eller andet, så kontakt mig på kontakt@agabel.dk.