DK | EN
Al Agami: Covert Operations | Album | AGabel

Covert Operations Al Agami

År 1993 Land Danmark Genre Hip-Hop
Anmeldelse
af AAG, 17. 04. 18 Danske Al Agami følger med sit engelske rap i fodsporene på samtids Eastcoast-grupper som Onyx, Fu-Schnickens og Lords of the Underground (hvoraf to af dem langspiller-debuterede samme år). Grundet sproget er det oplagt at sammenligne med mandens amerikanske kollegaer, men overraskende nok kan han og producer Phase 5 faktisk udmærket følge med både på flow og produktion. Al Agami har en vanvittig baggrundshistorie som søn af en afrikansk konge i eksil, og selvom han forsøger at dokumentere flere af sine oplevelser på Covert Operations, så kommer pladen bare aldrig på noget tidspunkt til at føles som et politisk album eller bare et vedkommende statement på nogen overbevisende måde. Så på trods af at Agami såmænd flower glimrende gør han en lidt anonym skikkelse bag mikrofonen. Han mangler noget af sine kollegaers karisma og charme. De simple hooks har Al dog taget til sig (på godt og ondt), og de er blevet spredt ud over klassiske boom bap produktioner. Det mest iøjnefaldende ved Covert Operations er derfor, at den på flere punkter er på nogenlunde samme niveau som lignende amerikanske samtids udgivelser (omend Al ikke er nær så opmærksomhedsstjælende), men det er nu også en flot bedrift.
Udvalgte sange
  • 1
    Promise
  • 2
    Now U Know
  • 3
    Deep Undercover
  • 4
    Ruff Nekkin' It
Relatede artikler
Relaterede album
(c)2014-2019 A.Gabel. Fremtidssikret.
Har du anbefalinger, fundet fejl på siden (tekniske eller faktuelle) eller andet, så kontakt mig på kontakt@agabel.dk.