By the way, which one's Pink?
DK | EN
Eminem: Encore | Album | AGabel
Encore

Encore

Eminem

År

2004

Pladeselskab

Shady Records

Land

USA

Genre

Hip-Hop

Acid rap

Anmeldelse
Popularitet skulle vise sig at være

Eminem

s største fjende. Efter successen med 8 Mile, en live optræden med

Elton John

samt dele af The Eminem Show fandt

Eminem

sig pludselig i den ubehagelige situation at være accepteret af den generelle befolkning. Hvem der bare to år tidligere havde betragtet ham som den værst tænkelige rollemodel for sine børn, sang nu med på "Lose Yourself". Men når ens identitet som sangskriver i høj grad trækker på evnen til at provokere og sit had til verden, så bliver en generel accept pludselig til en kunstnerisk krise. Smid et forværrende stofmisbrug oveni, og så har vi Encore.

Eminem

har produceret halvdelen af pladen selv. Rent musikalsk er denne halvdel en temmelig uinteressant oplevelse, men det var ligesom forventeligt. Den anden halvdel har set

Dr. Dre

bag knapperne, og hvad der til gengæld er meget overraskende, er, at denne del er mindst ligeså undervældende som den første. Faktisk står det så grelt til, at det ikke er til at høre, hvem der står bag hvilke sange. Hvad endnu værre er, at

Eminem

som antydet fuldstændig har mistet grebet om vedkommende tekster. Der er ingen gennemgående rød tråd, og som regel er der heller intet budskab. Jovist,

Eminem

har inkluderet endnu et throwaway nummer med politiske undertoner ("Mosh") - faktisk kunne man i denne sammenhæng også nævne "Yellow Brick Road", hvor han ligesom i "Soldier" adresserer en offentlig sag om sig selv. Her er det dog i virkeligheden en gammel sag, og hvis det ikke havde været for slutningen, ville han have virket fuldstændig opgivende og forsvarsløs. Hvad blev der af gnisten? Den måske eneste sang, hvor man virkelig føler, at han har noget på hjerte, er "Like Toy Soldiers". Endelig er han oprigtigt vred. Med denne undtagelse er hans vrede ellers udelukkende (og kedsommeligt) rettet mod kvinder i numre som "Spend Some Time" og "Crazy in Love". Det eneste tidspunkt hvor dette bliver interessant er på bonusnummeret "Love You More", der er langt bedre end størstedelen af pladen. På "Big Weenie" er al selvrespekt væk, og selvom du muligvis fniser lidt af "Rain Man", ændrer det ikke på sangens ufatteligt lave niveau. Der er så meget skrammel på Encore, at det næsten ikke er til at tro. Kort sagt fremviser

Eminem

en uhyre indifferent levering med monotont flow, idiotiske tekster og ærgerlige beats. At to af singlerne er pladens bedste sange, siger nærmest det hele.
Sidst ændret d. 14. Dec 2017
Relaterede album
    Ups! Der er desværre intet at komme efter her endnu.
(c)2014-2019 A.Gabel. Fremtidssikret.
Har du anbefalinger, fundet fejl på siden (tekniske eller faktuelle) eller andet, så kontakt mig på kontakt@agabel.dk.