L.O.C.: Melankolia/XxxCouture | Album | AGabel
Melankolia/XxxCouture
  • Melankolia/XxxCouture

  • Anmeldelse
    • Den århusianske rapper tager den en tand længere ud med sit fjerde album, der konceptuelt bygger på de syv dødsynder. Første del (Melankolia) handler således om de uønskede konsekvenser af synderne, mens anden del (XxxCouture) er aldeles ligeglad med disse konsekvenser og blot tænker på den midlertidige fornøjelse under selve syndelsen. Melankolia er således et ubehageligt mørkt indblik i synderne, hvilket i særdeleshed kommer til udtryk på den fremragende åbner "Blod i Min Hud", hvor Liam i omkvædet synger 'Maria græder blod i min hud' - et samtidig mystisk, dystert og malende udtryk. Produktionen er utrolig gennemført og stemningsfuld, mens lyrikken er både interessant og velskrevet. Omvendt byder XxxCouture i stedet på en kommerciel og beskidt glorificering af selvsamme. Det fungerer udmærket i den Simon Kvamm-medvirkende "Superbia", og i mindre grad i de efterfølgende to sange. Til gengæld er de fire sidste, særligt den Nik & Jay-samplende "Uptivupti", skræmmende ækle. Den satire og det budskab der måtte gemme sig heri, drukner simpelthen i dårlig musik.
    • Sidst ændret d.
      9. Aug 2016
(c)2014-2019 A.Gabel. Fremtidssikret.
Har du anbefalinger, fundet fejl på siden (tekniske eller faktuelle) eller andet, så kontakt mig på kontakt@agabel.dk.