Jeg sover dårligt, har gjort det så lang tilbage, jeg kan husk', håber det ændrer sig på mine gamle dage. Men den her nat gør det ik' noget, for måneskin falder på hende, mens hun lægger her på min seng.
DK | EN
Eminem: The Marshall Mathers LP | | AGabel
The Marshall Mathers LP

The Marshall Mathers LPEminem

Year 2000 Label Shady Records Country USA Genre Hip-Hop
Review
Aleksander Adrian Gabel,20. 02. 17Hvis vi glemmer Infinite for et øjeblik (eller for evigt - ingen skade sket), så må The Marshall Mathers LP være den svære 2'er for

Eminem

, og jeg er ærlig talt ikke helt sikker på, om en kunstner tidligere eller siden har vist så meget personlig og kunstnerisk udvikling mellem den første og anden plade. Slim Shady er stadig til stede, bevares, men jeg skal da lige love for, at der er kommet kant på drengen. The Marshall Mathers LP er én stor fuck-finger til hele verden, og det kan høres. Al den (negative) opmærksomhed efter udgivelsen af sin forrige plade har tydeligvis overrasket

Eminem

- så meget faktisk at han byggede hele nærværende plade op omkring dette faktum. Han er overrasket, målløs og vigtigst af alt vred - og det hører man. Han karikerer sin karakter med mere provokerende billeder end nogensinde før, med et glimt i øjet og et smil på læben, samtidig med at han krydrer hele molevitten med kommentarer om hykleriske forældre, fordomsfulde interviewere, medløbere og mange andre. Sådan er den generelle tone på pladen, men der er to klare anomalier. Den tragiske historie om Stan kender de fleste, men vi har også en anden tragedie, hvori

Eminem

myrder sin kone foran sin datter i et eksplosivt raserianfald. Hvad de derudover har til fælles, er, at de begge reelt set er rørende kærlighedshistorier (uden at blive sentimentale) - som du aldrig har hørt dem før. Sandt at sige er de fleste gæsteoptrædener ganske undværlige, "Amityville" er ren filler, og "Drug Ballad" lyder lidt som en rest fra The Slim Shady LP-indspilningerne, men højdepunkterne er ekstreme nok til at overskygge disse mindre flatterende sider af et i øvrigt vanvittigt album.
songs
  • Year
    Title
  • 2
    The Marshall Mathers LP
    Kill You
    --Et meget simpelt og eksperimentelt beat fra

    Dr. Dre

    skyder albummet i gang.

    Eminem

    synes dog næsten at ignorere det med et vanvigtige flow, der får det til at lyde som om, at det er beatet, der følger ham. Dette er et godt eksempel på Eminem’s superbe teknik, hvilket i sig selv gør nummeret værd at høre, men tilføj en fed attitude og et interessant beat og så har man et udmærket nummer. Tekstuniverset er nyt på den måde, at han er mindre selvhadsk og mere tilbøjelig til at lave sjov med folks opfattelse af ham. Det betyder, at man ikke finder hysterisk morsomme og højt selvironiske linjer som dem på The Slim Shady LP, men derimod et større fokus på dyrkelsen af det absurde og ytring af meninger.
  • 3
    The Marshall Mathers LP
    Stan
    --Om halvtreds år vil ”Stan” muligvis være synonym med

    Eminem

    (og altså ikke ”

    Love

    the Way You Lie”), da det om noget er hans største hit til dato – både kommercielt (måske på nær førnævnte nummer) og hos fans af både ham og hip-hop generelt. Alle sammen og din mor kender nummeret, og I har formegentlig allerede en (positiv) mening om det. Men det er sgu også et fandens godt nummer. Det er en knytnæve i hovedet på alle forældre og lignende, der har været efter ham, da

    Eminem

    her viser, hvordan han er i virkeligheden; fornuftig, bekymret for sine medmennesker, betænksom og faktisk ikke så dårligt et forbillede alligevel. Han vil bestemt ikke opmuntre sine fans til at gøre sig selv fortræd og sine nærmeste, men derimod anbefaler han, at de får styr på deres liv og passer på sig selv, sin familie og sine venner. Dette formidler han ud ved hjælp af fantastisk historiefortælling med sans for detaljer og sågar referencer til tidligere materiale (jeg elsker, når en kunstner på denne måde viser, at vedkommende ikke har glemt sine rødder). ”Stan” er et ekstremt eksempel på et forhold mellem en fan og

    Eminem

    , og hvordan det kan eskalerer ud af kontrol, uden at

    Eminem

    på nogen måde ønskede det. Det er fyldt med følelser, autentiske øjeblikke og drama. Det er originalt, tragisk og overraskende. Det er

    Eminem

    , når han er bedst. At omkvædet er et smukt og fantastisk rammende sample fra Dido’s ”Thank You” (hvilket endda gjorde, at hun blev anvist på featured) og at produktionen, som er udarbejdet af den ukendte 45 King, er lige i skabet, gør kun herligheden endnu bedre. Perfekt.
  • 5
    The Marshall Mathers LP
    Who Knew
    --

    Eminem

    lægger ud med nogle linjer, som den åbenbart gensidige inspirationskilde

    Masta Ace

    benyttede sig af året efter på "Don't Understand". Nummeret udvikler sig derefter hurtigt til et forsvar mod beskyldningerne om, at han skulle have en dårlig indflydelse på verdens børn, og alene være skyld i deres derefter kriminelle eller på anden vis skidte handlinger – selvfølgelig fortalt med jævnlige jokes. Et forholdsvis alvorligt emne som dog stadig bliver behandlet med masser af humor og ironi – modsat ”Sing for the Moment” fra det næste album, hvor han besøger emnet igen men griber det lidt anderledes an. Slim Shady og

    Eminem

    lader mikrofonen gå på tur så at sige i dette nummer. Så selvom Dr. Dre’s beat ikke er noget specielt, er det stadig et meget underholdende nummer.
  • 7
    The Marshall Mathers LP
    The Way I Am
    --

    Eminem

    er meget vred (men han kan dog blive vredere), og heldigvis fortæller han os hvorfor herpå. Primært er han efter medierne, da de er efter ham, eller som hans siger: De peger på ham, så han viser også dem en finger. Hans produktion er voldsomt fed, og passer perfekt til hans stemme og emnevalg. Dette er super arrigt og super godt. Tænk at dette engang blev spillet i radioen.
  • 11
    The Marshall Mathers LP
    Marshall Mathers
    --Efter et par kedelige

    Dr. Dre

    produktioner får vi endelig noget fra Bass brødrene igen, og deres ankomst er meget værdsat. Igen er et simpelt guitarriff hovedingrediensen i en simpel men god produktion. Endnu bedre er Eminem’s vers, som er fantastiske. Han er, som altid når han er bedst, vred, og denne gang går det bl.audover popartister, gruppen Insance Clown Posse, sin familie (ikke Hailie) og XXL magasinet. Han er ofte efter sin mors advokat, men hans navn er utroligt nok blevet censureret væk – også på eksplicit udgivelsen, og det er ikke engang sidste gang det sker på albummet. Det skal også nævnes, at han synger et ganske acceptabelt omkvæd, hvilket alt sammen gør dette nummer til et af albummets bedste, og det siger ikke så lidt.
  • 16
    The Marshall Mathers LP
    Kim
    --

    Eminem

    brokkede sig for 3 år siden over Kim’s angivelige affære med en anden mand (med en lille søn), hvilket endte ud i ”Just the Two of Us” eller ”’97 Bonnie & Clyde” som den senere blev kendt som. De blev jo så sidenhen gift, men Eminem’s vrede var, når man hører ”Kim”, tydeligvis ikke slukket endnu. ”Kim” er en prequel til førnævnte numre (på trods af kontinuets problemer), da Kim i dette nummer bliver konfronteret med Eminem’s viden og til slut slået ihjel, og

    Eminem

    derefter i ”’97 Bonnie & Clyde” snakker det igennem med sin datter Hailie, mens de kører ud til vandet, hvor de smider Kim i. Da han tidligere snakkede med sin datter, var tonen ikke så hård, men når han her snakker med Kim, slipper han alle tøjler. Det er en slags scriptet stream-of-conciousness, hvor alle hans tanker bliver råbt højt. Det er fyldt med følelser, og det interessante er, at det ikke kun er hadefulde følelser. Nogle har sågar kaldet ”Kim” en slags kærlighedssang.

    Eminem

    indrømmer også selv i nummeret, at han elsker Kim, men hader hende for, hvad hun har gjort. Det er vanvittigt og sindsoprivende, men det er også hudløst ærligt, smukt, originalt, revolutionerende og ganske simpelt et mesterværk. Den anden censurering på albummet finder man i øvrigt ikke overraskende på dette nummer, når

    Eminem

    skærer halsen over på elskerens 4-årige søn…
  • 18
    The Marshall Mathers LP
    Criminal
    --

    Eminem

    leger med folks syn på ham, og går derfor endnu engang all-in på sit sidste nummer, og spytter en masse provokerende og morsomme linjer. For hvis folk virkelig tror, at han går rundt og myrder folk, så er det det, de får. Nummeret er derfor et stort miks af fakta, seriøsitet, imitationer, fiktion, sarkasme og anden humor leveret med en kæk og legende attitude. Det er fandens underholdende. Produktionen af FBT brødrene er noget nær perfekt, så

    Eminem

    formår virkelig at slutte med stil.
  • Get the fuck away from me! Don't touch me! I hate you! I hate you! I swear to God, I hate you! Oh my God, I love you!Kim
Related albums

    Ups!

    Nothing to see here yet.
(c)2014-2019 A.Gabel. Futureproof.
For recommendations, reporting of errors or mistakes (technical or factual) or anything else, contact me at kontakt@agabel.dk.