DK | EN
Genesis: The Lamb Lies Down on Broadway | Album | AGabel
The Lamb Lies Down on Broadway

The Lamb Lies Down on BroadwayGenesis

Anmeldelse
af Aleksander Adrian Gabel,03. 01. 16Det hører til prog rockens natur at være episk, ambitiøs og ude af denne verden, så der er åbenlyst stor konkurrence om at gøre størst mulig figur ud af sig selv. Vinderen er

Genesis

med dette 94 minutter lange dobbeltalbum. The Lamb Lies Down on Broadway viste sig at være

Peter Gabriel

s svanesang med

Genesis

, og sikke da en måde at markere sit exit på. Gabriel har konstrueret en af de mest uigennemskuelige og forvirrende historier i prog rockens historie, så selvom jeg har hørt pladen igennem et hav af gange, har jeg stadig ingen anelse om, hvad hovedpersonen Rael er ude på. Albummet indeholder enkelte (gode og fængende) omkvæd, men musikken er stadig højest progressiv med atypiske progressioner i de enkelte sange, der ofte forhindrer lytteren i at hægte sig fast på en enkelt melodi eller rytme igennem hele sange. Der er til gengæld en god gennemgående rød tråd igennem hele molevitten, der formår at knytte selv de mest absurde udskejelser fast til det overordnede billede, mens hele værket er en overflod af ideer og forskellige, forrygende melodier og kompositioner generelt. Enkeltvis kan langt de fleste numre nydes med største tilfredshed, men samlet i den fulde pakke når musikken næsten urealistiske nye højder. The Lamb Lies Down on Broadway er et brutalt og overvældende lyt de første par gange, men når den endelig begynder at åbne sig op for én, kan man ikke vente med at vende tilbage igen.
Relaterede album
    Ups! Der er desværre intet at komme efter her endnu.
(c)2014-2019 A.Gabel. Fremtidssikret.
Har du anbefalinger, fundet fejl på siden (tekniske eller faktuelle) eller andet, så kontakt mig på kontakt@agabel.dk.