Jeg sover dårligt, har gjort det så lang tilbage, jeg kan husk', håber det ændrer sig på mine gamle dage. Men den her nat gør det ik' noget, for måneskin falder på hende, mens hun lægger her på min seng.
DK | EN
Rolling Stone's 500 bedste alb... | Tidslinje | AGabel
  1. Introduktion
    I 2009 reviderede magasinet Rolling Stone deres liste over de bedste 500 albums nogensinde. Listen er bl.a. notorisk kendt for at fokusere overvældende meget på amerikansk/engelsk rock (statistikken til højre taler for sig selv), men det er ikke rigtig overraskende alt taget i betragtning. På denne tidslinje finder man samtlige albums samt mine vurderinger af dem.Sidst ændret d. --
  2. År 2000
    1. #D-E-F
    2. #M-N-O
    3. #P-Q-R-S
    4. #T-U-V-W
    1. D
    2. E
      • Hvis vi glemmer Infinite for et øjeblik (eller for evigt - ingen skade sket), så må The Marshall Mathers LP være den svære 2'er for

        Eminem

        , og jeg er ærlig talt ikke helt sikker på, om en kunstner tidligere eller siden har vist så meget personlig og kunstnerisk udvikling mellem den første og anden plade. Slim Shady er stadig til stede, bevares, men jeg skal da lige love for, at der er kommet kant på drengen. The Marshall Mathers LP er én stor fuck-finger til hele verden, og det kan høres.

        Eminem

        er ganske simpelt træt af al den (negative) opmærksomhed, han fik efter udgivelsen af sin forrige plade, og det er et temmelig centralt tema for hele nærværende album. Han både lyder, virker og er vred. Han karikerer sin karakter med mere provokerende billeder end nogensinde før, med et glimt i øjet og et smil på læben, samtidig med at han krydrer hele molevitten med kommentarer om hykleriske forældre, fordomsfulde interviewere, medløbere og mange flere. Sådan er den generelle tone på pladen, men der er to klare anomalier. Den tragiske historie om Stan kender de fleste, men vi har også en anden tragedie, hvori

        Eminem

        myrder sin kone foran sin datter i et eksplosivt raserianfald. Den essentielle pointe her ligger i, at de begge reelt set er kærlighedshistorier - som du aldrig har hørt dem før. Sandt at sige er de fleste gæsteoptrædener fuldstændig undværlige, "Amityville" er ren filler, og "Drug Ballad" lyder lidt som en rest fra The Slim Shady LP-indspilningerne, men højdepunkterne er ekstreme nok til at overskygge disse mindre flatterende sider af et i øvrigt vanvittigt album.
        Sidst ændret d. --
        Bedste sange:

        Kill You

        Stan

        Who Knew

    3. O
    4. P
    5. R
    6. U
(c)2014-2019 A.Gabel. Fremtidssikret.
Har du anbefalinger, fundet fejl på siden (tekniske eller faktuelle) eller andet, så kontakt mig på kontakt@agabel.dk.