Brækker bare det danske op og så siger du vi' på piller
DK | EN
Tilbageblik: Eminem | Liste | AGabel
Tilbageblik: Eminem

Tilbageblik: Eminem

Introduktion
Eminem var blot en ung og grøn rapper, da han indspillede musik med Soul Intent i midten af halvfemserne, men han havde tydeligvis en del potentiale. Han satsede formegentligt på at leve op til denne med debuten Infinite, men han havde stadig tydelige problemer med at skille sig ud fra alle andre - både teknisk og tekstmæssigt. Alt dette ændrede sig dog, da han skabte Slim Shady karakteren, som skulle blive hans billet ud af Detroit. Den vanvittige The Slim Shady EP (1997) bød på et opgør med tidligere hvide rappere, psykotisk battlerap og malende og stemningsfulde historier, der til slut nåede Dr. Dre's ører, og pludselig fandt Eminem sig signet til det nye og lovende Aftermath Records. I årene optil og omkring årtusindskiftet bidragede Eminem med vers på både højtprofilerede albums og obskure undergrundsprojekter, men de mange bidrag havde altid en ting tilfælles: Slim Shady, som bestemt lød til at være kommet for at blive dengang. Samtlige gæstevers er til og med 1999 fyldt med detaljerede beskrivelser af absurde og voldsomme scenarier, og dette fulgte selvfølgelig med over i The Slim Shady LP, der bliver domineret af en selvironisk og hadefuld Slim Shady og vanvittige og morsomme skæringer. Med udgivelsen af The Marshall Mathers LP ændrede stilen sig dog en smule, da han i høj grad adresserede folks negative reaktioner (inkl. anmelderes) på hans Aftermath debut, og Slim Shady blev delvist et middel til overlagt at pisse sarte forældre af. Takket være en mere autentisk, socialrealistisk og klarhovedet aggressivitet var kvaliteten dog på flere punkter større end tidligere. Efter TMMLP gik Eminem forholdsvist væk fra den selvironiske, ligeglade og perverse Slim Shady, og hans tekster blev mere alvorlige ? bl.a. i form af mere seriøse udlæg af hans musiks eftervirkninger, som hørt på The Eminem Show. Han toppede 2002 af med filmen 8 Mile, der mere end nogensinde før skildrede hans sårbare og sympatiske sider, hvilket mere eller mindre fjernede de sidste par modstandere. Eminem var pludselig blevet folkeeje. Derefter gik det hele af helvedes til, og takket være bl.a. et slemt stofmisbrug var Eminem ikke særlig interessant i flere år. Med den utroligt platte Encore påtog Eminem sig et som sådan passende flow, der både var uinspirerende og uengagerede, hvilket først ændrede sig i 2009 med Relapse (og Refill). Her valgte Eminem til gengæld at eksperimentere med forskellige og højst unødvendige accenter - og så endda over en ganske god Dr. Dre produktion. Derefter blev han tørlagt osv., hvilket reflekterede sig i titlen på det næste soloalbum; Recovery. Eminem er i dag på ingen måde som dengang for 10+ år siden, men han er trods alt bedre end i flere år. Han hader ikke sig selv mere, hvilket både er godt og skidt, da det ganske sikkert er mere sundt, men det resulterede alligevel i nogle morsomme skæringer dengang (ironisk nok smiler han aldrig mere). Han har dog rusket nyt liv i Slim Shady, der fyrer nogle aggressive, vulgære og voldelige punchlines af. Desværre virker det ikke helt til, at Slim Shady er helt så ligeglad med alting mere, så det har ikke den samme virkning i dag. Han er heller ikke særligt socialrealistisk eller samfundskritisk længere. Faktisk hander Recovery primært om ulykkelig kærlighed - metaforer eller ej - og fokus er derforuden primært på flowet. I 2013 smed han en efterfølger til MMLP på gaden, hvor han delvist vendte tilbage til de mere personlige skæringer, da pladen kan ses som en slags respons på originalen. Ind i mellem har vi så 8 Mile soundtracket, Shady Records kompilationerne, Bad Meets Evil og en opsamling. Eminem's solonumre på soundtracket er skrevet og indspillet i 2002, så de er fantastiske (en acceptabel logisk fejlslutning), mens de to kompilationer er udgivet i hans mellemperiode, så de byder ikke på meget godt nyt. Bad Meets Evil vendte tilbage i 2011, så det er et forholdsvist godt bekendtskab. Derudover er der selvfølgelig også D12s to studiealbum, men de er ikke inkluderet på listen (ingen af dem er dog noget værd). Man kan stort set måle kvaliteten af et Eminem nummer på indspilningsåret - ikke udgivelsesåret, da "No Apologies" ellers ville have været noget af en mønsterbryder..Sidst ændret d. 2. Sep 2016
(c)2014-2019 A.Gabel. Fremtidssikret.
Har du anbefalinger, fundet fejl på siden (tekniske eller faktuelle) eller andet, så kontakt mig på kontakt@agabel.dk.