Jeg sover dårligt, har gjort det så lang tilbage, jeg kan husk', håber det ændrer sig på mine gamle dage. Men den her nat gør det ik' noget, for måneskin falder på hende, mens hun lægger her på min seng.
DK | EN
F.I.P | Kollektiv | AGabel
F.I.P

F.I.P

Genrer

Hip-Hop

Kunstnere

L.O.C.

Selvmord

Suspekt

Kort biografi
Ups! Der er desværre intet at komme efter her endnu.
  • Udvalgt diskografi

    Diskografi

    • År
      Titel
      Pladeselskab
      Vurdering
    • Suspekt
      |||||
      Et hårdt album udgivet i kølvandet på Clemens' succes. Pladen lyder derfor lidt som Clemens' musik - måske bare lidt hårdere, hvilket understreges af Orgi-E's næsten komisk aggressive flow. Det er en okay plade, men gruppen formår ikke rigtig at skille sig tilstrækkeligt ud til at kræve væsentligt opmærksomhed. Lyrisk er det relativt tamt og forudsigeligt. Det kom de dog efter senere. Clemens medvirker desuden på "Stive Soldater", hvor han på forunderligvis lyder uinspireret.
    • Dominologi
      ||
    • Ingen Slukker the Stars
      |||||
      Suspekts udvikling mellem debuten og dette album er muligvis det mest imponerende niveauskifte i dansk rap-historie. Leveringen er pludselig meget selvsikker og aggressiv på en ny og langt mere naturlig måde. Troo.L.S. er i mellemtiden også blevet indlogeret i kliken, og sammen med Rune Rask har han disket op med et ganske fremragende lydtapet fyldt med stemningsfulde toner og mørke men (til tider) sjælfulde melodier. Selvom flere af pladens omkvæd viser sig at være rimelig fængende, er det dog de færreste af dem, der rent faktisk er gode, hvilket er det største problem herpå. Det er til gengæld også et af de eneste problemer, da det dystre tekstunivers er ganske succesfuld med at tegne et billede af fyrenes utraditionelle hverdag fyldt med damer, stoffer og tømmermænd. Der er dog lige det afsluttende nummer "Fuck Det Hele", der af uransagelige årsager lyder som Nik & Jay. Ups!!
    • Inkarneret
      |||||
      Der er rigtig mange ting, der taler for L.O.C.'s andet album med sine konsekvent fængende og udmærkede omkvæd, selvsikre vokallevering og konsistente produktion. Men man kommer desværre ikke uden om, at Troo.L.S. i sin jagt efter bangers ofrer noget af Rune Rask's sjæl og stemning, mens vore vært selv ikke umiddelbart har gjort sig de største anstrengelser for at skrive nogle intelligente rim og generelt dybere tekster. Det har nødvendigvis sat sit smalt flatterende præg på en ellers garanteret storsællert. Som så mange andre hits må man dog affinde sig med en smule overfladiskhed. Og så var smølfen i "Engang Var Vi Små" en fejl.
    • Cassiopeia
      |||||
      L.O.C. virker i denne omgang til at have mere på hjerte i form af mere alsidige følelser for det modsatte køn, mens produktionen samtidig også har fået et ansigtsløft med en mere afrundet lyd og mindre fokus på bassen. Det klæder ham som sådan ganske fint, da det i virkelighed gør den overfladiske stodder en smule mere menneskelig. Desværre indeholder pladen bare også en række svagere skæringer, der hverken fænger eller formår at skabe en form for stemning. Det er dog rart at se en udvikling i mandens musik - også selvom han skyder forbi nogle gange.
    • Prima Nocte
      |
    • Melankolia/XxxCouture
      |||||
      Den århusianske rapper tager den en tand længere ud med sit fjerde album, der konceptuelt bygger på de syv dødsynder. Første del (Melankolia) handler således om de uønskede konsekvenser af synderne, mens anden del (XxxCouture) er aldeles ligeglad med disse konsekvenser og blot tænker på den midlertidige fornøjelse under selve syndelsen. Melankolia er således et ubehageligt mørkt indblik i synderne, hvilket i særdeleshed kommer til udtryk på den fremragende åbner "Blod i Min Hud", hvor Liam i omkvædet synger 'Maria græder blod i min hud' - et samtidig mystisk, dystert og malende udtryk. Produktionen er utrolig gennemført og stemningsfuld, mens lyrikken er både interessant og velskrevet. Omvendt byder XxxCouture i stedet på en kommerciel og beskidt glorificering af selvsamme. Det fungerer udmærket i den Simon Kvamm-medvirkende "Superbia", og i mindre grad i de efterfølgende to sange. Til gengæld er de fire sidste, særligt den Nik & Jay-samplende "Uptivupti", skræmmende ækle. Den satire og det budskab der måtte gemme sig heri, drukner simpelthen i dårlig musik.
    • Selvmord
      |
    • Elektra
      ||
    • Libertiner
      ||
    • Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1
      ||
    • Prestige, Paranoia, Persona Vol. 2
      ||
    • Grand Cru
      ||
    • Sakrilegium
      ||
    • V
      |

    Udvalgte sange

    Sange

    Ups! Der er desværre intet at komme efter her endnu.
(c)2014-2019 A.Gabel. Fremtidssikret.
Har du anbefalinger, fundet fejl på siden (tekniske eller faktuelle) eller andet, så kontakt mig på kontakt@agabel.dk.