"Nummi Nummi" fra nærværende plade er stadig Hvid Sjokolade's mest populære sang, og det er ærlig talt noget så trist. ... Læs mere
Forstil dig Nik & Jay som såkaldt white trash med en aalborgensisk producer i ryggen og så har du faktisk store dele af Niarn's anden langspiller "Antihelt". ... Læs mereDet har længe været populært at hade på Niarn, formegentligt fordi han legede tough guy men lignede en bums, og hans fanskare bestod af 13-årige små krigere, der bare relaterede så meget til den mest misforståede mand herhjemme. ... Læs mereRent Mel er tilbage efter fem år, og foruden at bruge tiden på ganske simpelt at vokse op, så har drengene også i mellemtiden fået indlemmet rapperen Mikkel Mund i gruppen. Det vil sige, at Rent Mel i 2004 bestod af hele fire rappere plus en producer. Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om ... Læs mere
Rigtig mange ting taler for Dans med Døden: Clemens har haft døden tæt ind på kroppen af flere omgange i løbet af livet, og dette kommer tydeligt til udtryk på nærværende plade i kraft af de mange mørke og konceptuelle sange om døden og modgang. Det kan også høres på Clemens selv, da ... Læs mere
Alias virkede ikke just som typen, der ville inkludere et sympatisk nummer som "Min Far" på samme plade som indeholdte den første single "Gør Det Igen". De færreste forventede formegentligt andet end flere clubsange og måske lige et par sløje forsøg på noget knap så poppet. ... Læs mere
Nobody Beats the Beats leverer med deres andet udspil flere letfordøjelige, jazzede og rytmiske kompositioner tilsat en smule sang og rap her og der. Ligesom amerikanske Oh No medvirkede på debuten får The Second Coming fornemt besøg af Grand Puba, men vi får også en smule dansk rap i denne ... Læs mere
Bread & Barrels of Water indeholder fremragende hits såsom de nye "Guantanamo" og "Aicha" og de gamle "Walou" og "Fatimas Hand" fra debutpladen, men desværre har resten af pladen meget svært ved at følge med. "Life is a Loom" kommer tættest på med et karakteristisk arabisk-inspireret beat og ... Læs mere
UFO Yepha albumdebuterer med en relativt unikt projekt i dansk rap-regi. De var tidligere en del af Kælderposen, og UFO vandt sågar MC's Fight Night året inden, men selvom de altså har netværket i den danske undergrund, så kører de solo igennem U vs. Y med kun et enkelt (og højst ... Læs mere
Humleridderne indleder deres fjerde album med et par sjove ideer, men udover i sidste ende at være ganske lidt velfungerende, så mindsker de samtidig også kløften mellem sig selv og orkestre som Shu-Bi-Dua. ... Læs mere
Med en lille håndfuld moderne sjælforladte beats i baglommen råber 4Fod sig vej igennem nærværende EP. Det er ikke håbløst forældet, men det nærmere sig. ... Læs mere
Det første soloprojekt fra Rent Mel-lejren er, først og fremmest, ganske kort med sine fire sange plus et medley af demoer. Dernæst byder EP'en på boom bap beats, der fungerer glimrende på den hash-dedikerede "Lørdag", men til gengæld bliver for militant på "Battle Attitude", og en snert ... Læs mere
Sphaeren er i sig selv temmelig anonyme, og når de en sjælden gang i mellem bevæger sig ind på mere personligt territorium, så drukner den smule pathos der måtte være i de sædvanlige ordspil og punchlines. Dermed ikke sagt at deres debutplade er dårlig. ... Læs mere
Der Er Et Syndigt Land er en noget kedelig og klichefyldt omgang. Forglemmelige beats og gennemtærskede tematikker leveret af gennemsnitlige rappere. ... Læs mere
Zakis debutalbum går ind under den alternative gren af hip-hop med rå undergrundsbeats, stream-of-consciousness tekster og anderledes stemmeføring. Oven i hatten blander Zaki både arabisk, spansk og engelsk (jamaikansk accent eller ej) ind i det danske - både direkte og indirekte ved at ... Læs mere
Drengene er tilbage med mere højskolerap, og de er endnu engang ganske godt selskab. Per Vers kører derud af med sit eget finurlige lille tekstunivers, der holder musikken på et relativt folkeligt niveau uden at det skal være en dårlig ting. Han er samtidig også lidt mere ambitiøs i denne ... Læs mere
U$O følger i fodsporene på Cas men tilføjer playalistic rim og et legesygt flow. Vor vært har alle dage været kendt som den danske Tung Twista, og han slipper da også som en af ganske få danske rappere på daværende tidspunkt afsted med det hastige tempo. ... Læs mereDanske Al Agami følger med sit engelske rap i fodsporene på samtids Eastcoast-grupper som Onyx, Fu-Schnickens og Lords of the Underground (hvoraf to af dem langspiller-debuterede samme år). Grundet sproget er det oplagt at sammenligne med mandens amerikanske kollegaer, men overraskende nok kan ... Læs mereMed MC Einars anden og sidste plade trækker de lidt i land igen efter at have sparket døren ind til den danske musikscene med den aggressive debut, da Arh Dér! i stedet byder på en mere folkelig, bluesy og humoristisk samling sange. Det er dog som sådan ikke noget problem - altså lige med ... Læs mereDen allerførste danske rapplade udkom som enlig svale tilbage i 1988, og mere end noget andet er jeg bare glad for, at Rockers By Choice ikke står bag. Einer Enemark faldt lettere tilfældigt ind i hele det her foretagende, og selvom han siden har taget navnet MC Einar til sig som individ, så ... Læs mere
